Hvem bestemmer egentlig?
I grundejerforeningen er det medlemmerne, der demokratisk afgør foreningens retning, og dette sker typisk under de regelmæssige generalforsamlinger. Her lyder det demokratiske mantra, at beslutninger eller valg af kandidater kræver flertal ved afstemning. Medlemmerne, også kaldet grundejerne, deltager aktivt ved at stemme på generalforsamlingerne og har dermed indflydelse på beslutninger, ændringsforslag og valg af nøglepositioner som formand, revisor eller administrator.
Bestyrelsen
Bestyrelsen, der er drivkraften bag foreningen, fremlægger forslag på generalforsamlinger, og disse forslag har en fast plads på dagsordenen. Selvom bestyrelsen er medbestemmende, afgøres accepten af forslagene af generalforsamlingens afstemning.
Medlemmernes rolle
Grundejerforeningens medlemmer har også mulighed for at komme med egne forslag, en naturlig del af generalforsamlingens dagsorden. Her kan medlemmerne fremsætte beslutningsforslag og udøve deres medbestemmelsesret. Nogle foreninger kræver, at medlemsforslag indsendes inden en fastsat dato.
I det store billede fungerer grundejerforeningerne solidarisk og demokratisk, og det er vanskeligt at fastslå, præcist hvad foreningen kan bestemme. Bemyndigelsen af grundejerforeningen afhænger af vedtægterne, der er blevet vedtaget ved afstemning og flertal på generalforsamlingen.
Spørgsmålet om, hvad grundejerforeningen kan bestemme, er generelt komplekst. Vedtagne beslutninger omfatter områder som renovering, vedligeholdelse, farver og regler for haver. Vedtægterne kan også specificere medlemmernes bidrag til vedligeholdelse af private fællesveje. Læs mere om veje her
Hvad må foreningen bestemme?
Selvom grundejerforeningen teoretisk set har bemyndigelse til at bestemme det meste, er der grænser. Vedtægterne kan kun omfatte emner, der er relevante for en grundejerforening. For eksempel er tilladelse af husdyr sjældent inkluderet i vedtægterne, da det kan krænke den personlige frihed, som er beskyttet ifølge Grundlovens § 71.
Hvis et medlem ikke overholder vedtægter og beslutninger, kan grundejerforeningen tage retlige skridt, herunder at anlægge en civil retssag. Dog er der grænser for, hvad foreningen kan bestemme, og medlemmer har ret til at udfordre beslutninger gennem retssystemet, hvis de mener, at der er brud på lov eller vedtægter.