Et kontingent er det beløb, medlemmerne betaler til foreningen – typisk én gang om året – for at dække foreningens udgifter. I en grundejerforening hedder det kontingent, i en ejerforening fællesudgifter og i en andelsboligforening boligafgift. Beløbet vedtages på generalforsamlingen sammen med budgettet.
Her er en enkel guide til, hvad kontingentet dækker, hvordan det fastsættes og fordeles, hvad det typisk koster, og hvad bestyrelsen gør, når nogen ikke betaler.
Kontingent, fællesudgifter eller boligafgift?
| Forening | Hvad det kaldes | Hvordan det typisk fordeles |
|---|---|---|
| Grundejerforening | Kontingent | Ligeligt pr. grund – eller efter fx grundstørrelse, hvis vedtægterne siger det |
| Ejerforening | Fællesudgifter / fællesbidrag | Efter fordelingstal, medmindre andet er vedtaget |
| Andelsboligforening | Boligafgift | Efter vedtægternes fordelingsnøgle, ofte efter boligens areal eller andelens størrelse |
| Vejlaug | Bidrag / kontingent | Ofte efter facadelængde eller antal grunde langs vejen |
Resten af artiklen tager udgangspunkt i grundejerforeninger, men principperne er de samme for alle typer.
Hvad dækker kontingentet?
- Veje og stier: vedligeholdelse, snerydning, saltning og opsparing til ny asfalt.
- Fællesarealer: græsslåning, beplantning, legepladser og belysning.
- Forsikringer: ansvarsforsikring og evt. bestyrelsesansvarsforsikring.
- Administration: bankgebyrer, hjemmeside, foreningssystem, revisor og evt. administrator.
- Opsparing: til store, kendte udgifter, så I undgår ekstraopkrævninger.
- Fællesskab: sankthansbål, arbejdsdage og andre arrangementer, hvis vedtægterne giver mulighed for det.
Hvordan fastsættes kontingentet?
- Bestyrelsen laver et budget for det kommende år: faste udgifter, planlagte arbejder og opsparing.
- Budgettet deles ud på medlemmerne efter vedtægternes fordelingsnøgle.
- Budget og kontingent sendes ud med indkaldelsen til generalforsamlingen.
- Generalforsamlingen vedtager budget og kontingent – typisk med simpelt flertal.
Bestyrelsen kan ikke selv hæve kontingentet midt i året. Opstår der en stor, uforudset udgift, skal der som regel en ekstraordinær generalforsamling til. Derfor er en lille buffer i budgettet en god idé.
Hvad koster det at være medlem af en grundejerforening?
Der er ingen fast pris. Det afhænger især af, om foreningen har private veje og store fællesarealer:
- Lille forening uden veje: ofte et par hundrede kroner om året.
- Forening med fællesarealer: typisk nogle hundrede til et par tusinde kroner.
- Forening med private veje og vejopsparing: kan være flere tusinde kroner om året pr. grund.
Skal du købe hus, så bed om foreningens seneste budget og regnskab. Kig efter, om der spares op til vejene – ellers kan der komme en stor ekstraregning.
Sådan opkræver I kontingentet
- Send opkrævningen i god tid med beløb, frist og kontonummer.
- Bed medlemmerne skrive adresse eller husnummer i beskeden, så kassereren kan se, hvem der har betalt.
- Overvej Betalingsservice eller en fast månedlig/kvartalsvis betaling ved høje beløb.
- Hold en enkel liste over, hvem der har betalt – helst koblet til husstandslisten, så I også fanger ejerskifter.
Når et medlem ikke betaler
- Venlig påmindelse. De fleste har bare glemt det.
- Rykkere. Efter rentelovens § 9 b kan der kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. pr. rykker, for højst tre rykkere og med mindst 10 dage imellem.
- Betalingspåkrav eller inkasso. Krav op til 100.000 kr. kan sendes til fogedretten som betalingspåkrav.
- Pant. Har foreningen en tinglyst panteret, er kravet sikret i ejendommen. Ejerforeninger kan efter normalvedtægten tinglyse vedtægten pantstiftende for 50.000 kr. pr. lejlighed.
Er der medlemspligt i lokalplanen eller en tinglyst deklaration, kan man ikke slippe for at betale ved at melde sig ud. Læs mere i Hvad er en grundejerforening?
Hvad sker der ved salg af huset?
Ved salg skal sælger normalt betale kontingent frem til overtagelsen, og køber overtager derefter. Ejendomsmægleren regulerer det i refusionsopgørelsen. Bestyrelsen skal have besked om den nye ejer, så opkrævningen går til den rigtige.
Hold styr på medlemmerne i Unyti
Med Unyti har kassereren en opdateret medlemsliste og husstandsliste, så det er let at se, hvem der skal opkræves – også når huse skifter ejer. Budget og regnskab ligger i dokumentarkivet, og opkrævninger og påmindelser kan sendes som beskeder til alle medlemmer på én gang.
Se hvordan Unyti fungerer som app og system til grundejerforeninger.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder kontingent?
Kontingent er det faste beløb, man betaler for at være medlem af en forening. Pengene bruges til foreningens fælles udgifter.
Kan bestyrelsen hæve kontingentet?
Nej, det skal generalforsamlingen vedtage – typisk sammen med budgettet.
Skal alle betale det samme?
Det afhænger af vedtægterne. I grundejerforeninger er det ofte ens for alle grunde. I ejerforeninger fordeles fællesudgifterne efter fordelingstal.
Kan bestyrelsen fritages for kontingent?
Ja, hvis generalforsamlingen beslutter det. Det er en almindelig måde at takke for arbejdet på.
Denne artikel giver et generelt overblik og er ikke juridisk rådgivning. Tjek altid jeres vedtægter.



