En forening må gerne have en medlemsliste med navn, adresse og kontaktoplysninger uden at spørge om samtykke – den er nødvendig for at drive foreningen. Men GDPR gælder også for frivillige foreninger: Gem kun det nødvendige, fortæl medlemmerne, hvad I bruger oplysningerne til, del dem kun med dem, der har brug for dem, og slet dem, når de ikke længere skal bruges.
Medlemslisten er rygraden i enhver grundejer-, ejer- og andelsboligforening. Den bruges til indkaldelser, opkrævninger og beskeder. Men den ligger ofte i et regneark på kassererens private computer – og så er både overblikket og sikkerheden væk, når kassereren stopper. Her er en enkel guide til, hvad listen skal indeholde, og hvordan I holder den lovlig.
Hvad skal en medlemsliste indeholde?
Tommelfingerreglen er: kun det, foreningen faktisk bruger. For en boligforening er det typisk:
| Oplysning | Hvorfor | Nødvendig? |
|---|---|---|
| Navn | Hvem er medlem | Ja |
| Adresse / matrikel / lejlighed | Hvilken bolig medlemskabet hører til | Ja |
| Mailadresse | Indkaldelser og beskeder | Ja, hvis I kommunikerer digitalt |
| Telefonnummer | Kontakt i akutte tilfælde | Ofte |
| Indflytningsdato | Kontingent og stemmeret | Ofte |
| Fordelingstal / andelsnummer | Ejer- og andelsboligforeninger: fordeling af udgifter og stemmer | Ja, hvor det bruges |
| CPR-nummer | – | Nej – undgå det |
| Fødselsdato, helbred, børns navne | – | Kun hvis der er en helt konkret grund |
Der er forskel på en medlemsliste (personerne) og en husstandsliste (boligerne og hvem der bor der). Mange boligforeninger har brug for begge, fordi stemmeret og kontingent følger boligen, mens beskeder skal ud til personerne.
Skal medlemmerne give samtykke?
Nej, ikke til det almindelige. Når nogen er medlem, må foreningen behandle de oplysninger, der er nødvendige for medlemskabet – fx til indkaldelser, opkrævning og information. Det kaldes at have et “behandlingsgrundlag”, og her er det selve medlemskabet.
Samtykke er kun relevant for det, der ligger ud over det nødvendige – fx at bringe et billede af et medlem i et nyhedsbrev eller dele kontaktoplysninger med andre medlemmer i en telefonliste. Et samtykke skal være frivilligt: Medlemmet skal kunne sige nej uden konsekvenser.
Må I dele medlemslisten med de andre medlemmer?
Del kun det, modtageren har brug for. I praksis betyder det:
- Bestyrelsen må se det, den skal bruge til sit arbejde.
- Alle medlemmer bør kun kunne se andres kontaktoplysninger, hvis medlemmerne selv har valgt at vise dem.
- Massemails sendes med alle modtagere i Bcc – ellers deler I alles mailadresser med alle.
- Sponsorer, håndværkere og andre udenforstående får ikke listen. Skal en håndværker kontakte en beboer, så giv kun det ene nummer.
Fortæl medlemmerne, hvad I gør (oplysningspligt)
Når et nyt medlem kommer til, skal foreningen fortælle, hvilke oplysninger den gemmer, hvad de bruges til, hvem der kan se dem, hvor længe de gemmes, og hvem man kan kontakte. Det klares nemt med en kort privatlivspolitik på foreningens hjemmeside eller i velkomstmailen. Skriv med almindelige ord – ikke juristsprog.
Hvor længe må I gemme oplysningerne?
Når et medlem flytter eller melder sig ud, skal oplysningerne slettes, når de ikke længere skal bruges. Lav en fast rutine, fx at bestyrelsen rydder op hvert år efter generalforsamlingen. Bilag til regnskabet, fx betalinger af kontingent, skal dog gemmes i 5 år efter bogføringsloven. “Historisk arkiv” er ikke en grund til at gemme gamle telefonnumre.
Sikkerhed: regnearket på kassererens computer
Det mest almindelige problem er ikke hackere, men at listen ligger i private mailboxe og på private computere. Når et bestyrelsesmedlem stopper, tager vedkommende ofte kopien med sig. Gode vaner:
- Gem medlemslisten ét fælles sted – ikke i fem versioner på mail.
- Giv hver person sit eget login, og luk adgangen, når de stopper.
- Brug ikke ét bestyrelsesmedlems private mail som foreningens adresse.
- Lav en kort skriftlig aftale i bestyrelsen om, hvor medlemsdata må ligge.
Går noget galt – fx sendes listen til den forkerte – skal det skrives ned. Ikke alle brud skal anmeldes til Datatilsynet, men det skal vurderes hver gang.
Databehandleraftale med systemet
Foreningen er “dataansvarlig” – det er foreningen, ikke kassereren personligt, der har ansvaret. Bruger I et system eller en app til medlemslisten, behandler leverandøren oplysningerne på jeres vegne, og så skal I have en databehandleraftale med leverandøren. Seriøse leverandører har en klar.
Tjekliste
- Medlemslisten indeholder kun nødvendige oplysninger (ingen CPR-numre)
- Listen ligger ét sikkert sted med personlige logins
- Medlemmerne er informeret (privatlivspolitik)
- Samtykke til det, der går ud over det nødvendige, fx billeder og deling af kontaktoplysninger
- Massemails sendes med Bcc eller via et system
- Fast rutine for sletning ved fraflytning
- Databehandleraftale med jeres systemleverandør
- Adgang lukkes, når bestyrelsesmedlemmer stopper
Medlemsliste og husstandsliste i Unyti
I Unyti ligger medlemslisten og husstandslisten ét sted i stedet for i regneark. Medlemmerne holder selv deres kontaktoplysninger opdateret, bestyrelsen får adgang via egne logins, og når nogen stopper i bestyrelsen, fjernes adgangen med et klik. Beskeder sendes fra systemet, så ingen mailadresser bliver delt. Unyti stiller en databehandleraftale til rådighed.
Se hvordan det virker i vejledningen Sådan bruger du medlemslisten, eller læs om Unyti til grundejerforeninger, ejerforeninger og andelsboligforeninger.
Ofte stillede spørgsmål
Gælder GDPR for små, frivillige foreninger?
Ja. Det er ligegyldigt, om foreningen er lille eller drives af frivillige. Reglerne gælder, så snart I har oplysninger om personer.
Må vi gemme CPR-numre på medlemmerne?
Det har en boligforening sjældent brug for, og CPR-numre er særligt beskyttede. Lad være med at indsamle dem.
Må vi bruge billeder fra arrangementer på hjemmesiden?
Almindelige stemningsbilleder kan ofte bruges, mens billeder hvor én person er i fokus kræver samtykke. Fortæl på forhånd, at der bliver taget billeder, og tag dem ned, hvis nogen beder om det. Vær ekstra forsigtig med billeder af børn.
Hvem i foreningen har ansvaret?
Foreningen som helhed er dataansvarlig, og bestyrelsen skal sørge for, at reglerne bliver fulgt. Det kan være en god idé at udpege én i bestyrelsen som kontaktperson for persondata.
Denne artikel giver et generelt overblik og er ikke juridisk rådgivning. Datatilsynet har vejledninger målrettet foreninger på datatilsynet.dk.


