Privatlivspolitik

Privatlivspolitik

Unyti CVR-nr. 43198556 Mølledammen 105, 3550 Slangerup, Danmark Senest opdateret: 11. juni 2026

1. Formål og anvendelse

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Unyti (“Unyti”, “vi”, “os” eller “vores”) indsamler, anvender og beskytter personoplysninger, når du anvender Unyti Foreningsplatformen (“Platformen”) via mobilapp eller web, eller besøger vores hjemmeside.

Politikken er udarbejdet i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (EU) 2016/679 (“GDPR”) og den danske Databeskyttelseslov (lov nr. 502 af 23. maj 2018).

2. Dataansvar og kontakt

Unyti Mølledammen 105, 3550 Slangerup, Danmark E-mail: kontakt@unyti.app

Unytis rolle afhænger af sammenhængen:

  • Databehandler: Når vi behandler oplysninger om foreningers medlemmer og brugere på Platformen, sker det på vegne af den enkelte forening, som er dataansvarlig. Behandlingen er reguleret af vores Databehandleraftale, som foreningen tiltræder ved oprettelse.
  • Dataansvarlig: For behandlinger relateret til driften af vores egen virksomhed – fx kundeforhold, fakturering, support, markedsføring og besøg på vores hjemmeside – er Unyti selvstændig dataansvarlig.

Alle henvendelser om databeskyttelse kan ske til ovenstående kontaktoplysninger. Unyti har ikke udpeget en formel databeskyttelsesrådgiver (DPO), da vi ikke er forpligtet hertil, men følger tilsvarende principper i vores compliance-arbejde.

3. Hvilke oplysninger behandler vi – og hvorfor

Vi behandler personoplysninger for at:

  • levere og drifte Platformen, herunder login, beskeder, dokumenter, opgaver og kalender
  • kommunikere med brugere og foreninger, herunder via e-mail og push-notifikationer
  • håndtere abonnement, betaling, support og fejlretning
  • overholde lovkrav (fx bogføring, sikkerhed og dokumentation)
Typer af oplysninger:
  • Identitetsdata: navn, adresse, medlems-ID, foreningstilknytning og roller
  • Kontaktdata: e-mailadresse, telefonnummer
  • Tekniske data: IP-adresse, enhedstype, logfiler, tidsstempler
  • Brugsdata: aktiviteter i appen, opslag, beskeder og uploads
  • Faktureringsdata (bestyrelse/administratorer): betalings- og abonnementsoplysninger

Vi behandler ikke bevidst følsomme personoplysninger (GDPR art. 9) og opfordrer brugere til ikke at dele sådanne oplysninger på Platformen.

4. Retsgrundlag for behandlingen

Vi behandler personoplysninger på følgende retsgrundlag:

BehandlingRetsgrundlag
Drift af Platformen for foreninger og deres medlemmerForeningens instruks i henhold til Databehandleraftalen (GDPR art. 28); foreningens eget retsgrundlag er typisk art. 6, stk. 1, litra b og f
Oprettelse og administration af abonnement, fakturering og supportOpfyldelse af kontrakt, GDPR art. 6, stk. 1, litra b
Logning, sikkerhed og misbrugsforebyggelseLegitim interesse, GDPR art. 6, stk. 1, litra f
Opbevaring af regnskabsmaterialeRetlig forpligtelse (bogføringsloven), GDPR art. 6, stk. 1, litra c
Statistik og markedsføring via cookiesSamtykke, GDPR art. 6, stk. 1, litra a

5. Vores databehandlere og leverandører

Unyti anvender anerkendte leverandører til hosting, drift og kommunikation. Alle underdatabehandlere er underlagt skriftlige databehandleraftaler med et sikkerhedsniveau svarende til vores eget.

LeverandørPlaceringFormålOverførselsgrundlag
Google Cloud EMEA Ltd. (Firebase)Frankfurt, Tyskland (EU)Hosting, database, filopbevaring og autentificeringIngen overførsel uden for EU/EØS
OneSignal Inc.EU-datacentreUdsendelse af e-mails og push-notifikationer (behandler e-mailadresser og enheds-tokens)Data hostes i EU; eventuel supportadgang fra USA er omfattet af EU-U.S. Data Privacy Framework, som OneSignal er certificeret under
Stripe Payments Europe Ltd.Irland (EU)Betalingsbehandling af Unytis abonnementerEventuel overførsel til Stripe Inc. (USA) sker på grundlag af EU-U.S. Data Privacy Framework
Visma Dinero ApSDanmarkFakturering og bogføringIngen overførsel uden for EU/EØS
Google Ireland Ltd. (Google Analytics 4)EUAnonymiseret brugsstatistik (kun efter samtykke)EU-U.S. Data Privacy Framework

Om Stripe: Unyti opbevarer aldrig kortoplysninger. Betalingskortdata indtastes direkte hos Stripe, som er PCI-DSS-certificeret og optræder som selvstændig dataansvarlig for selve korttransaktionen.

En opdateret liste over underdatabehandlere fremgår af Bilag 1 til Databehandleraftalen og kan til enhver tid rekvireres ved henvendelse.

6. Cookies, statistik og markedsføring

Vi anvender cookies til nødvendige funktioner samt – udelukkende efter dit samtykke – til statistik via Google Analytics 4.

  • Google Analytics indlæses først, når du har givet samtykke via vores cookie-banner, og vi anvender Googles Consent Mode.
  • Vi har indgået databehandleraftale med Google og har fravalgt annoncepersonalisering og deling af data til Googles egne formål.
  • Der overføres ingen personoplysninger fra selve Platformen (medlemsdata, beskeder, dokumenter m.v.) til Google Analytics eller annoncenetværk.

Unyti anvender Google Ads til generel markedsføring. Målgrupper dannes alene på baggrund af samtykkebaserede besøg på vores offentlige website (unyti.app) – aldrig på baggrund af data fra Platformen.

Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage via cookie-indstillingerne på vores hjemmeside.

7. Frivillig deling af oplysninger

Platformen indeholder funktioner, hvor medlemmer selv kan skrive opslag, sende beskeder eller dele filer. Oplysninger, du vælger at dele med andre brugere, deles på eget ansvar.

Bestyrelsen i din forening har adgang til basale medlemsoplysninger (navn, adresse, kontaktoplysninger og medlemsstatus), mens øvrige medlemmer kun kan se basale oplysninger som fornavn og email samt profilbillede. Undtagelser fra fremkomme*

Vi anbefaler, at du ikke deler følsomme eller fortrolige oplysninger på Platformen.

8. Opbevaring og sletning

  • Aktive konti: Oplysninger opbevares, så længe foreningen har et aktivt abonnement, og så længe det er nødvendigt for at levere Platformen.
  • Ved ophør: Når en forening opsiger sit abonnement, slettes foreningens data senest 90 dage efter ophør, medmindre foreningen forinden skriftligt instruerer os om sletning eller udlevering tidligere (jf. Databehandleraftalen).
  • Backups: Slettede data udgår af vores backups i takt med den løbende backup-rotation.
  • Regnskabsmateriale: Faktura- og betalingsoplysninger opbevares i 5 år fra udgangen af regnskabsåret i henhold til bogføringsloven.

9. Modtagere og overførsler til tredjelande

Vi deler kun personoplysninger med:

Alle produktionsservere befinder sig i EU/EØS (primært Frankfurt, Tyskland). I det omfang oplysninger undtagelsesvist overføres til lande uden for EU/EØS, sker det alene på et gyldigt overførselsgrundlag, herunder EU-U.S. Data Privacy Framework eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC), kombineret med passende sikkerhedsforanstaltninger.

10. Dine rettigheder

Du har efter GDPR ret til:

  • indsigt i dine oplysninger
  • berigtigelse eller sletning
  • begrænsning af behandling
  • dataportabilitet
  • indsigelse mod behandling
  • at trække samtykke tilbage, hvor behandling er baseret på samtykke

Bemærk: Er dine oplysninger registreret via din forening, er foreningen dataansvarlig, og henvendelser om indsigt og sletning rettes som udgangspunkt til din forenings bestyrelse. Vi bistår foreningen med at efterkomme anmodningen.

Anmodninger kan rettes til kontakt@unyti.app og besvares senest inden 30 dage. Hvis du mener, at vores behandling ikke er lovlig, kan du klage til Datatilsynet på www.datatilsynet.dk.

11. Datasikkerhed

Unyti beskytter data gennem passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, herunder:

  • kryptering af data under overførsel (TLS) og i hvile
  • rolle- og rettighedsstyret adgang, så brugere kun kan tilgå data for egen forening
  • automatiske backups hver 7. dag
  • løbende sikkerhedsgennemgang af platform og adgangsregler
  • drift på Google Clouds certificerede infrastruktur (bl.a. ISO 27001 og SOC 2)

12. Ændringer

Vi forbeholder os retten til at ændre denne politik, hvis vores praksis eller lovgivningen ændres. Brugere varsles via Platformen og/eller e-mail mindst 30 dage før væsentlige ændringer træder i kraft. Den gældende version er altid tilgængelig på unyti.app.