Sådan bruger du husstandslisten

Det er en stor fordel for bestyrelsen at have et klart og opdateret overblik over husstandene i foreningen. Derfor har vi i Unyti udviklet en indbygget husstandsliste, som automatisk samler alle oprettede husstande ét sted. Det giver et hurtigt og pålideligt overblik over, hvem der bor i foreningen uden manuelle lister eller usikkerhed om, hvorvidt oplysningerne er opdaterede.

I husstandslisten kan du som administrator se, hvilke beboere der er tilknyttet hver husstand, og nemt klikke ind på de enkelte medlemmer for at finde deres kontaktoplysninger. Det gør det lettere at komme i kontakt med de rette personer, uanset om det drejer sig om praktiske beskeder, varslinger eller generel kommunikation. Husstande kan desuden fjernes, når de ikke længere er relevante, så listen altid afspejler den aktuelle situation i foreningen. Kontaktoplysinger kan også findes i medlemslisten.

Undersiden består af to faner. Den første fane viser selve husstandslisten, hvor alle husstande præsenteres i en overskuelig struktur. Den anden fane er et husstandskort, som viser et geografisk kort over alle husstande i foreningen. Kortet kan være en stor hjælp i situationer, hvor der skal uddeles fysiske breve, informationsmateriale eller varsler, da det gør det nemt hurtigt at danne sig et visuelt overblik over, hvor beboerne er placeret.

Samlet set sparer husstandslisten bestyrelsen for tid og manuelt arbejde, reducerer risikoen for fejl og sikrer, at foreningen altid har et korrekt og opdateret overblik over sine beboere, både digitalt og fysisk.

Tilgå husstandslisten

For at tilgå husstandslisten skal du være logget ind på Unyti via web eller mobilappen og have administratorrettigheder. Når dette er på plads, gør du følgende:

  1. Tryk på Admin knappen i sidemenuen
  2. Tryk så på Husstande knappen i den nye sidemenu
  3. Nu er du ved husstandslisten

Bemærk at nogle medlemmer står med lys grå skrift. Dette er for at indikere, at de ikke er oprettet i Unyti, men er eksterne medlemmer. Dette kan du læse mere om her.